Webhosting

Læsetid: 4 minutter, 41 sekunder
11/07/2019 09:34

Alt, du skal vide om webhosting Indhold Skjul 1 Alt, du skal vide om webhosting 2 Webhosting – en vært i form af webhotel 3 Webhosting mail – få en mail tilknyttet dit domæne 4 Webhosting i Danmark – mulighed for at få support 5 Domæne – når du skal navngive hjemmesiden Måske du førhen… View Article

webhosting

Alt, du skal vide om webhosting

Måske du førhen har stødt på begrebet webhosting – måske du ikke har. Uanset om du har eller ej, er der god grund til at lære mere om begrebet nu. Webhosting og de dertilhørende aspekter er nemlig super anvendelige i dagens digitale samfund. Uanset om du er virksomhedsejer, teknologientusiast eller blot har et ønske om at lave din egen hjemmeside som din hobby, vil webhosting være uundværligt. Læs med her på siden, hvor vi guider dig gennem alt det, du skal og bør vide om webhosting. Herefter er du helt klar til at springe ud i det at lave din egen hjemmeside.

Webhosting – en vært i form af webhotel

At hoste noget betyder, at man er vært for noget. Derfor er webhosting blot en anden betegnelse for webhoteller. Webhoteller, og dermed også webhosts, tilbyder dig plads på en webserver. Her kan du have din hjemmeside liggende på nettet, hvorefter andre kan tilgå den. Du lejer altså en webserver, hvor du så kan lægge alt det op, du vil i form af tekster, billeder mm. Der findes et væld af hjemmesidehostings i dag, og derfor kan det være yderst svært at vælge. De forskellige webhostings i Danmark varierer alle i pris, lagerplads og trafik.

Webhosting priserne er altså afgjort af dine behov. Har du brug for meget plads på hjemmesiden til at uploade mange billeder og have mange undersider, koster det typisk mere. Har du ligeledes brug for meget trafik i form af mange besøgende på hjemmesiden, koster det generelt også mere. Dog er det gode penge for dig at lægge ud at vælge et professionelt webhotel frem for de mere billige hostingpriser. De professionelle vil nemlig oftest tilbyde en mere stabil forbindelse, hvor det hele kører som smurt.

Find vores sammenligning af webhoteller på forsiden. Her finder du også de eventuelle rabatter, som er aktuelle lige nu!

Webhotel sammenligning

Webhosting mail – få en mail tilknyttet dit domæne

Når du vælger at købe webhosting i form af et webhotel, vil du som regel få tilknyttet en mail til dit domæne. Har du ikke behov for en webhost, men blot et ønske om at få en mail til dit domæne, kan du vælge at blive tilknyttet et mailhotel. Det er ikke alle hjemmesidehostings, der tilbyder mailhotel. Gør dit webhotel ikke det, eller er du ikke tilknyttet et webhotel, kan du vælge blot at købe et billigt webhotel. Du behøver ikke at gøre brug af web-delen, men kan blot anvende mail-delen til billige penge.

En anden måde at skaffe en mailadresse til dit domæne er ved at få det gennem Microsoft Office 365 eller Gmail til virksomheder. Både Microsoft Office 365 og Gmail er to særdeles stærke kontorpakker. Microsoft Office giver bl.a. også adgang til Office-programmer, OneDrive, OneNote, online møder og support. Gmail giver bl.a. adgang til kalender, chat, videomøder, App Maker og Google Drev.

Webhosting i Danmark – mulighed for at få support

Selvom de fleste udbydere af webhostings design er nemme at navigere rundt i, kan du alligevel komme ud for problemer. Når et problem opstår, kan det være rart at kunne få hjælp af en support – og derfor er det en god idé at vælge en webhost med support tilknyttet. Her stiger webhostingpriserne typisk lidt, idet du altså også betaler for mulighed for hjælp. Men sidder du en dag med et problem, som du ikke kan komme videre fra, er disse penge givet godt ud.

Det er forskelligt fra webhotel til webhotel, hvordan supporten fungerer. Hos nogle udbydere skal du betale for at få support, mens andre udbydere har support frit inkluderet. Nogle udbydere tilbyder slet ikke support, og dette er som regel de helt billige webhoteller. Det varierer ligeledes, hvorvidt supporten kan kontaktes telefonisk eller via en chat. Sørg derfor for at overveje, om du har behov for support – og hvilken form for support – når du vælger din udbyder af webhotel.

Domæne – når du skal navngive hjemmesiden

Inden du lejer dig ind på et webhotel, skal du sørge for at have købt eller lejet et domæne. Domænet er unikt, og derfor er det altså kun dig, der har lige præcis dit domæne. Du kan vælge et hjemmesidenavn frit, så længe det ikke benyttes af andre i forvejen. Dertil skal du også vælge, hvordan hjemmesidens endelse skal være. Du kan bl.a. vælge mellem .dk, .uk, .org osv. Henvender din hjemmeside sig generelt til danskere, vil .dk selvfølgelig være oplagt. Har din hjemmeside internationalt indhold, er .com en sikker vinder. I de fleste tilfælde er endelsen .dk billigere end .uk og .com.

Domænenavnet bør fortælle, hvad hjemmesiden handler om. Dette gør det muligt for de besøgende at se allerede ved første øjekast, om hjemmesiden er relevant for dem. Dog kan du også være kreativ i navngivningen. Dette kan gøre det nemmere for de besøgende at huske hjemmesidenavnet. Du kan enten vælge at købe eller leje domænet separat, eller du kan købe/leje det i forbindelse med køb af webhotel. Det er op til dig at vurdere, hvad der passer dig bedst. Efterfølgende er der ikke andet at sige end held og lykke med opsætningen af din egen hjemmeside – selvfølgelig gennem en god webhosting.

Seneste indlæg

Start med at bygge hurtige, smukke og moderne websites i løbet af ingen tid.