WordPress hosting 2019

Læsetid: 4 minutter, 31 sekunder
02/08/2019 01:40

Når du skal opbygge en hjemmeside, så er der nogle elementer, der er essentielle og nødvendige for dig. Vi guider dig gennem dine muligheder med Wordpress, så du kan komme godt fra start. På den måde får du de bedste forudsætninger for at skabe den helt rigtige hjemmeside, samtidig med at du får styr på alle de nødvendige ting.

Hvad er WordPress?

I dag hører vi ofte en hel del om WordPress, som er en stor spiller, når det handler om hjemmesider. WordPress er i dag det mest udbredte CMS, hvilket er et webudviklingssystem, der gør det muligt at skabe din helt egen hjemmeside. WordPress er spækket med gode muligheder, og her kan du skabe et simpelt udtryk og en flot hjemmeside på en nem og hurtig måde.

WordPress kan anvendes af alle, der ønsker at skabe en hjemmeside. CMS står for Content Management System og er definitionen af et system, der kan organisere og styre indholdet på en hjemmeside. Her kan du opbygge din hjemmeside ud fra en række forskellige kasser, som du kan sammensætte på din unikke måde. Der findes et væld af disse kasser, som du kan finde forskellige steder på nettet, og som du nemt kan anvende på din WordPress-hjemmeside.

WordPress hosting i Danmark

Når det kommer til at skabe din egen hjemmeside, så er det nødvendigt med WordPress hosting i Danmark. Det er en form for webhotel, hvor du kan samle de data, der skal anvendes på din hjemmeside. Der er nok at vælge imellem, og her er det helt op til dig, hvad du vil prioritere, når du skal vælge dit webhotel.

Webhosting eller webhotel fungerer på den måde, at du lejer dig ind hos en udbyder, som håndterer dine data. Sammen med andre hjemmesider lejer du dig ind hos en udbyder, og på den måde kan du komme i gang med at skabe din egen hjemmeside. I dag findes der mange webhoteller, der har specialiseret sig i WordPress og derfor egner sig særligt godt til dette formål.

Find det bedste webhotel

Når du skal finde det bedste webhotel, så handler det om at vælge et hotel, der tilbyder dig nogle ekstra elementer. Alle webhoteller kan bruges, men det er en fordel at vælge en udbyder, der har specialiseret sig i WordPress, da det øger dine muligheder.

Når du skal vælge WordPress hosting i Danmark, så er det vigtigt, at du er opmærksom på den database, der er tilknyttet webhotellet. Samtidig skal du også sikre dig, at du har mulighed for at køre PHP, som står for Hypertext Preprocessor og som bearbejder koder og data for dig.

Hvad koster hosting?

Når det kommer til WordPress hosting i Danmark, så koster det i dag ikke særlig meget at få lagret dine data. Med en stor konkurrence på markedet kan du nyde godt af de skarpe priser, hvor du får meget for dine penge. Der er to faktorer, der spiller ind. Først er der den månedlige pris for at leje sig ind hos et webhotel, og dernæst er der en engangsudgift i form af et oprettelsesgebyr.

Nogle udbydere lader dig slippe for oprettelsesgebyret, og det kan på sin vis være en fordel for dig. Du skal dog sørge for at være opmærksom på, om den pågældende udbyder har en højere månedlig pris, og om det derfor kan betale sig for dig. Men når det kommer til prisen, så skal du tage dine ydelser i betragtning. Først og fremmest er der nogle webhoteller, der tilbyder service som en del af prisen. Ofte får du service med, hvis du betaler lidt ekstra hver måned, og det kan vise sig at være en god investering. Her får du teknisk assistance, hvis din hjemmeside ikke fungerer.

Samtidig er det også afgørende, at dit webhotel rummer nok plads til al din data. Der er stor forskel på den mængde lagringsplads, som du kan leje dig til hos de forskellige udbydere. Selvom du har en lille hjemmeside i tankerne, så bør du tænke langsigtet og overveje situationen nøje. For bliver din hjemmeside større, så får du brug for mere plads til dine data, og her kan du løbe ind i et problem, hvis ikke du har plads nok.

Find et godt domæne

Når du skal have en hjemmeside, så er det nødvendigt med et domæne. Både domæne og hosting er alfa omega, hvis du vil skabe en god hjemmeside. Et domæne er den adresse, din hjemmeside bor på. Det er både nemt og hurtigt at oprette et domæne og købe det.

Først undersøger du, om dit ønskede navn er optaget. Der findes mange muligheder for at undersøge dette rundt omkring på nettet. Er navnet ledigt, skal du købe dit domæne, og så ejer du dette domæne de næste 12 måneder. Forlænger du ikke dit domæne efter et år, så vil du miste det, og det vil blive ledigt igen.

Er dit ønskede domæne optaget, så kan du overveje at prøve med en anden endelse end .dk. Her kan .com eller .net give dig nogle gode muligheder for at få dit ønskede domæne. Hvis det ikke er en mulighed, så kan du skrive dig på venteliste til dit ønskede domæne. Du har også mulighed for at kontakte indehaveren af det ønskede domæne og forsøge at indgå en aftale om at købe eller overtage domænet.

Seneste indlæg

Start med at bygge hurtige, smukke og moderne websites i løbet af ingen tid.