Re-New Copenhagen

Så har jeg lige afprøvet et helt nyt produkt til mit hår, ikke at det er nyt på markedet, men for mig var det et nyt produkt. En af mine veninder havde fortalt at hun kun bruget de produkter til sit hår fra renew-copenhagen da hun syntes at det var det produkt der gjorde hendes hår levende og glansfuldt – og jeg må sige at hendes hår også ligner noget man kun ser i bladene – kraftigt, glansfuldt og sundt. Så selvfølgelig var min misundelse stor, og jeg gik derfor hjem og søgte på renew-copenhagen.dk for at se hvilke produkter det var hun havde fortalt om. Nu havde jeg hørt lidt fra min veninde omkring produkterne fra renew-copenhagen – og det gjorde det lidt nemmere for mig at bestemme mig for hvilken pakke jeg skulle vælge – og da der tillige var tilbud på pakkerne, så valgte jeg i første omgang at forsøge mig med Grooming box.

Jeg havde det som et lille barn, der gik og ventede på at få sin julegave, så heldigvis gik der ikke så lang tid før min pakke kom hjem. Ligesom det lille barn, skulle det da afprøves lige med det samme – så pakken blev åbnet og jeg gik i bad, og fik vasket mit hår. Duften var mild og lækker, passede lige til mig – shampooen skummede og håret blev vasket rent – mit hår blev tørret i håndklædet, og allerede her kunne jeg mærke en forskel på den shampoo jeg tidligere havde anvendt og den fra renew-copenhagen. Det virkede mere silke agtig og blødt. Da håret var tørret lidt mere anvendte jeg den Texture spray der fulgte med i pakken, og nu var jeg jo mega spændt på hvordan det ville blive at sætte mit hår.
Det var nemt at rede igennem, det skal lige nævnes at jeg har langt og krøllet hår, som til tider kan være vanskeligt at få redt ud – så allerede her var jeg glad – og så lige et kort øjeblik med føntørrer, og håret sad perfekt som det skulle – nemt og hurtigt.